Database-Speed-Dating

Match dit informationsbehov med en base

Formålet med læringselementet

Dette læringselement har et todelt formål:
  1. at give de studerende en forståelse for, hvilken viden man skal have om database for at kunne træffe et informeret valg af base.
  2. at præsentere studerende for specifikke databaser.

Kontekst

Elementet kan bruges som en engagerende øvelse i forbindelse med undervisning i akademisk litteratursøgning (på engelsk). Der arbejdes her med det trin i litteratursøgningen, hvor man foretager velbegrundede valg af databaser. 

Udbytte

Øvelsen kan skaleres, men kræver min. 15 minutter

Øvelsen kræver studerende på kandidat eller Ph.D niveau der har interesse i at søge i flere baser f.eks. i forbindelse med et systematic review. Øvelsen virker bedst ved mere end 10 studerende og under 40 studerende. Læringselementet er udviklet engelsk.

Det er vores erfaring at øvelsen giver god energi i rummet, dels fordi de studerende skal bevæge sig fysisk og fordi alle har en opgave som kræver at de bruger og forstår det udleverede.

Aktivitetens indhold og trin

[Individuel del] Hver studerende får udleveret et databasekort. Kortene er forskellige fra person til person. De får ca. 3 minutter til at læse kortet. Herefter besvares eventuelle spørgsmål til kortet.

[Plenum del] Derefter stiller underviseren forskellige ja/nej spørgsmål om basen som alle studerende skal vurdere i forhold til den base de har fået udleveret. Opfylder basen det ønskede krav, så skal de rejse sig op, og holde kortet tydeligt på maven. Når de studerende har rejst sig er der en kort dialog om de baser der opfylder det pågældende krav og hvorfor det er en vigtig facilitet. 

Efter 3-5 spørgsmål i plenum tilbydes de studerende at gå på “databasedating” blandt hinanden.

Slides til plenum del

Vi underviste på engelsk og derfor er nedenstående slides samt databasekort kun udviklet på engelsk. De viste slides har til formål at præsentere opgaven samt støtte de spørgsmål som de studerende skulle besvare ved at rejse sig op.

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Underviser skal sikre sig at der er lavet databasekort til de databaser der er relevant for netop de studerende der undervises Udarbejder du databasekort så send dem til tfs@kb.dk, så opdaterer jeg LeaningLib. OBS husk at notere dine kilder samt dato for dit arbejde. 
Underviser skal sikre sig at oplysningerne i de brugte databasekort er opdaterede.  Send meget gerne rettelser / opdateringer af databasekort til tfs@kb.dk
Underviser skal printe relevante databasekort. Et kort til hver studerende. Vi anbefaler at alle studerende får forskellige kort, men er der mange studerende kan nogle studerende få udleveret samme database Tilgå databasekort her: https://drive.google.com/drive/mobile/folders/1nshX-BWFUopdlIalShiH6wJ3FhEeHx57?usp=sharing  
Studerende skal have grundlæggende kendskab til søgning generelt og bør i forvejen have et emne som de ønsker at udvælge baser til, således at de er motiverede for databasedating i forhold til eget emne  
Underviser skal tilrette præsentation af opgaven og spørgsmål til de studerendes kontekst   Se de slides vi brugte her https://drive.google.com/drive/mobile/folders/1nshX-BWFUopdlIalShiH6wJ3FhEeHx57?usp=sharing

Udgivelse & Revision: Udarbejdet af: Licens:
Udgivet første gang: May 13, 2026
Revideret: May 22, 2026
Forfatter(e): og CC-BY-NC


Svar

skal være logget ind for at kommentere