Søg direkte i KB’s særsamlinger (udenom Soeg.kb.dk)

  • dansk
  • datasøgning
  • det-kgl-bibliotek
  • digitale metoder
  • kildekritik
  • litteratursøgning
  • referencehåndtering
  • vejledning

Det Kgl. biblioteks samlinger ligger i forskellige systemer. Det er der både historiske og tekniske grunde til. Indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af tekster, billeder, video og andre medier har efterhånden mange år på bagen.

Disse samlinger kaldes ofte særsamlinger og der er fordi de er særligt interessante!!

Vi foreslår, at du går på opdagelse i bibliotekets samlinger. Det kan du gøre på forskellige måder. Vi beskriver et par af dem herunder.

Filtrering i kategorier som aviser, computerspil eller musik

Du kan finde de fysiske og digitale materialer i KB’s samlinger, som du kan tilgå LIGE UNDER det store søgefelt på denne side: https://www.kb.dk/find-materiale. Hvis der er noget, du ikke kan finde, så brug filtreringen til at få hjælp, se herunder (rød pil):


Alfabetisk sortering af samlingerne

Der er også en alfabetisk samlingsoversigt, der fungerer som kontaktlisten på din telefon:

https://www.kb.dk/find-materiale/samlinger


Det Kgl. Biblioteks Guides til samlingerne og forskellige søgetjenester

Igennem årerne er der udarbejdet guides til mange af særsamlingerne. Klik her eller på billedet for at komme til siden med de 15 guides, bl.a. også til noder, video og småtryk (en interesant katagori, der dækker over love og vedtægter, beretninger og regnskaber, prislister og kataloger, programmer fra koncerter, film, teaterforestillinger og sportsbegivenheder, lejlighedssange, og skillingsviser. Hertil kommer en række interne og lokale tidsskrifter som personaleblade, skoleblade, lokale idrætsblade, spejderblade og kirkeblade samt telefonbøger, kalendere, lommebøger og meget mere).


Bemærk, at du kan skrive til biblioteket og få hurtigt svar om alle samlingerne og deres tilknyttede medarbejdere.

Udarbejdet af:Andreas L. Ægidius, Det Kgl. BibliotekCC BY-NC 4.0

Udgivet første gang: August 29, 2024
Revideret: October 30, 2024