Studieteknik 3: Studieliv

Gode studievaner

Strukturer din tid

Hvis du gerne vil have bedre studievaner, er det bedste udgangspunkt at planlægge din tid. Som studerende har du mange bolde i luften, og der skal være tid til både studier, venner, familie, fritidsinteresser og afslapning.  Mange studerende har dårlig samvittighed over ikke at nå alt det, de føler de skal.

Dette gør, at studiet også fylder i fritiden, så man aldrig rigtig holder fri. Den dårlige samvittighed kan komme af, at man ikke får lavet nok i sin afsatte studietid, enten fordi man har urealistiske forventninger til, hvad man kan nå, eller fordi man ikke formår at koncentrere sig uden at blive distraheret.

Planlæg din tid
Et nemt første skridt er at lave en ugeplan med overblik over dine forskellige aktiviteter, dvs. både studie og fritid. Planen må gerne være detaljeret, så der er sat tid af til undervisning, forberedelse og gruppearbejde hver for sig. Husk at ting som søvn, måltider, transport, træning og arbejde også tager tid, og at det skal der være plads til. 

Når du har sat din uge i system, kan du bruge 5 minutter hver morgen på at kigge din kalender igennem og planlægge dine konkrete opgaver: hvad skal læses, hvad skal afleveres og hvornår skal du gøre de forskellige ting? Denne planlægning frigør mental energi, som du så kan bruge på andre ting.

Her er et eksempel på en ugeplan:

Udover at planlægge din tid er det også vigtigt at kunne prioritere dine opgaver. Vurdér hvilke opgaver, der skal prioriteres nu og her, og hvilke der skal planlægges til et senere tidspunkt. Du kan også overveje, hvilke opgaver du har mest lyst til at give dig i kast med lige nu.

Du skal finde en balance imellem at lade lysten drive værket og vide, at nogle gange er der ikke nogen smutveje, men du må sætte dig ned og arbejde igennem, også selvom opgaven er tung og kedelig.  

Gode studievaner er et spørgsmål om gode vaner generelt. Når vi har indarbejdet gode vaner, skal vi ikke hele tiden tænke over, hvordan vi skal gøre tingene eller overtale os selv til at få begyndt på noget. Dette frigiver mental energi og overskud. 

Gode råd til gode studievaner:

• Hold fri, når du har fri! Ligesom du skal afsætte tid til at studere, så husk også at lægge tid ind, hvor du ikke skal tænke på studiet. 
• Vær realistisk. Du kan ikke altid nå alting, og du når ikke mere af at have dårlig samvittighed.  
• Indarbejd rutiner omkring dit studie, så det passer til dig og din hverdag, så du f.eks. studerer på det tidspunkt, hvor du er mest frisk.  
• Prioritér din tid. Sig ja til ting, der giver dig energi, og nej til unødvendige aftaler, der dræner dig. 
• Sæt realistiske tidshorisonter og deadlines for dig selv. 
• Gør én opgave færdig ad gangen, så du ikke har for mange løse ender. 
• Pas godt på dig selv: spis sundt, få din søvn og bevæg dig hver dag. Du må ikke forsømme dit almene velvære for studiet

Vidste du?

Forskning viser at studerende der er gode til at styre deres tid, får bedre karakterer, og de er generelt mere tilfredse med deres liv.
Macan, T. H., Shahani, C., Dipboye, R. L., & Phillips, A. P. (1990). College students’ time management: Correlations with academic performance and stress. Journal of Educational Psychology, 82(4), 760–768. 

Motivation

Du har selv ansvar for din egen læring, og i sidste ende afhænger din studieindsats af din egen selvdisciplin.
Derfor er det vigtigt at du kan motivere dig selv til at gøre en indsats. 

Hvis du har svært ved at komme i gang med at studere, kan disse råd måske hjælpe dig: 

• Begynd med at udføre én enkelt opgave, gerne en der er nem og lige til at gå til. Det kan motivere dig til at gå i gang med endnu en opgave efterfølgende.
• Ræk ud til dine medstuderende. Det er nemmere at komme i gang, hvis du har aftalt det med andre.
• Illustrer dine fremskridt og resultater, f.eks. med post-its, der kan flyttes fra en kategori til en anden eller med kæde-metoden, hvor du sætter et rødt kryds i kalenderen for hver dag, hvor du har opretholdt en ny studievane. Det kunne f.eks. være at tale højt for dig selv i 5 minutter efter din studielæsning.

Her er flere måder at motivere dig selv på: 
 

Sæt konkrete mål for dig selv 
Et godt mål kan motivere lige præcis dig og er forskelligt fra person til person. Et godt mål er både realistisk og ambitiøst på samme tid og skal gerne have en klar tidsbegrænsning. Gør det konkret, f.eks. at skrive 1 sides opgavetekst på 1,5 time, fremfor at tænke: ”at nå så meget jeg kan i dag”. Skriv dine mål ned og juster dem undervejs i din proces. 

Giv dig selv belønninger    
Så har du noget at se frem til, når du er færdig med at læse eller løse en opgave. Det kan være alt fra en gåtur med en ven eller et afsnit af en serie til en kop varm kakao.

Tro på dig selv 
Hav tillid til dig selv og dine evner. Du står midt i en udviklingsproces og lærer mere dag for dag. Tænk godt om dig selv og din indsats.

Hav det sjovt, mens du studerer 
Tænk positivt om dine studier i stedet for at se dem som en sur pligt. Din indstilling betyder noget for din oplevelse af studiet. Studér gerne sammen med andre og skab en positiv stemning. 

Rådene om motivation er bearbejdet efter s. 149-167 i bogen: Schewe, O. (2017). Superstudent: Lær mere effektivt, og få bedre karakterer. Dansk Psykologisk Forlag.

Vidste du?

Forskning viser, at studerendes arbejdsindsats og motivation kan påvirkes af en refleksion over, hvorfor man studerer. Hvis man kan finde en begrundelse i ønsket om at lære, kærlighed til faget eller håbet om at blive bedre, vil dette smitte af på indsatsen og forbedre oplevelsen af studiet.

Davies, R. S., & Osguthorpe, R. T. (2003). Reflecting on learner intent. Reflective Practice, 4(3), 303–315.

Aktiv læring

Vi lærer bedst, når vi er aktive og investerede i vores egen læring. Vi husker mindre af de ting, vi har lært gennem passive læringsformer, f.eks. at lytte eller læse, og mere gennem de aktive læringsformer, hvor vi selv handler og arbejder aktivt med opgaver, oplæg eller praktiske øvelser.

De aktive læringsformer er oftest kendetegnet af at være læring i samspil med andre. Du kan derfor med fordel bruge dine medstuderende til at lære bedre.

Følgende principper for aktiv læring er konkrete måder at optimere din læring på:

Koncentrer dig

Forsøg ikke at multitaske, men koncentrer dig om det du laver. Hvis du ikke holder fokus, sætter læringen sig heller ikke fast. Dette gælder både, når du studerer selv, men også i undervisningen. Pas især på med de digitale distraktioner fra telefoner og sociale medier. 

Tjek din forståelse

Spørg dig selv: Har jeg forstået det?  Du lærer og husker bedre, når du har en god forståelse af emnet. 
 

Find en interessant vinkel

Find en vinkel, hvor du kan knytte emnet til noget, der interesserer dig, enten personligt eller fagligt. Interesse er den bedste motor for læring.

Associér til din forhåndsviden

Start din læsning eller gruppearbejde med at tænke over, hvad du allerede ved.  
Hvis du kan finde din forhåndsviden om emnet frem, får du bedre forudsætninger for at huske og forstå det nye.

Anvend selvoverhøring

Selvoverhøring er en meget effektiv læringsteknik, hvor du først læser, for derefter at lægge bogen væk. Du taler herefter højt med dig selv og opremser alt, hvad du kan huske. Brug kapitlet eller afsnittets overskrift som udgangspunkt. Du kan også gøre det sammen med en læsemakker.   

Repetér

Jo oftere du repeterer din læring, jo nemmere bliver det at hente din viden frem igen. Selv når du har lært noget godt, giver det mening at blive ved med at repetere, da dette styrker din langtidshukommelse og lagring af stoffet.

Principperne er bygger på s. 38-45 i bogen: Schewe, O. (2017). Superstudent: Lær mere effektivt, og få bedre karakterer. Dansk Psykologisk Forlag. 

Overspringshandlinger

Du er ikke den eneste, der oplever at rengøring pludselig bliver meget tiltrækkende, når du skal til at studere.

Det er nemt at flytte sit fokus væk fra det, der er kognitivt krævende, og i stedet bruge sin tid på noget, der måske er nemmere og mere rart at være i. Det kræver træning at lære sig selv at fokusere mere intensivt, og selvom det ikke altid er lige sjovt, så er det vigtigt på den lange bane. 

Et enkelt trick, når det kommer til overspringshandlinger, er at skrive alle dine indfald ned på et stykke papir i stedet for at handle på dem med det samme. Det vil sige, at du skriver ned hver gang du har lyst til at besøge en hjemmeside, at tage opvasken eller sortere dine bøger efter farve, og fortsætter så med dine studier. Når du er færdig med at læse, kan du tage listen frem og se hvilke af tingene, du stadig har lyst til at gøre. 

Digitale fristelser

En af de største tidsrøvere er de digitale fristelser. Sociale medier er designet til at forstyrre dig og fange din opmærksomhed (Mehlsen & Hendricks, 2019, s. 97). Det mest effektive er helt sikkert at fjerne smartphonen eller computeren helt, så du kan koncentrere dig om f.eks. en fysisk bog og notater på papir. Dog finder en del studieopgaver sted på computeren og med adgang til internettet, og så må du finde på andre løsninger.

Der findes mange forskellige tilføjelsesprogrammer og apps, der kan hjælpe dig med at styre dit internetforbrug:

• Productivity Owl – et program, der kan bruges til at blokere forskellige internetsider og give adgang til andre med tidsbegrænsning. 
• News Feed Eradication – et program, der fjerner dit newsfeed fra f.eks. Facebook og Instagram, så der ikke er noget scrolle igennem. 
• Forest – Stay focused – en app, der lader dig plante et træ på din smartphone, der kun vokser, så længe du ikke bruger telefonen til noget. 

Der findes også apps, der kan minde dig om at komme op og stå og få dig rørt eller som kan komme med opmuntringer, så du kan holde motivationen. Hvis du prøver noget forskelligt af, finder du måske et program, der kan hjælpe dig med at håndtere dine digitale overspringshandlinger.  

Vidste du?

Forskning viser, at studerende generelt oplever større trivsel, når de formår at opøve selvdisciplin og reducere deres overspringshandlinger.

Balkis, M., & Duru, E. (2016). Procrastination, self-regulation failure, academic life satisfaction, and affective well-being: Underregulation or misregulation form. European Journal of Psychology of Education, 31(3), 439–459. 

Gode studievaner i studiegruppen

Forventningsafstemning

En studiegruppe eller en læsemakker er en god mulighed for at forbedre din læring. Det er i studiegruppen, du har mulighed for at forklare og diskutere faglige tekster og emner, og nye perspektiver og nuancer kan dukke op. Samtidig er studiegruppen et af de steder, hvor nye sociale relationer kan opstå, og hvor du kan udvikle din evne til at samarbejde.

Forventningsafstemning 
Studiegrupper kan fungere på mange måder og niveauer. Nogen vil gerne mødes mange gange, andre få. Nogen er til lange møder, hvilket passer dårligt for andre. Nogen er til en god portion hygge i studiegruppen, andre vil helst holde sig til det faglige.

Det er en stor fordel, hvis du finder sammen med nogen, der er på nogenlunde samme niveau, som dig både i forhold til hygge vs. faglighed og i forhold til hvor ofte I skal mødes i gruppen. Det er derimod mindre vigtigt, om I er på det samme faglige niveau i studiegruppen. Selv om du måske er på et lidt højere fagligt niveau end dine studiekammerater, kan du få stor læring ud af at forklare og perspektivere stoffet for dem alligevel. 

Brug nedenstående spørgsmål til at forventningsafstemme:

• Hvor ofte skal I mødes i studiegruppen, hvornår på dagen og i hvor lang tid ad gangen?
• Er der forhold, I vil tage særlig hensyn til, f.eks. arbejde, familie eller fritidsinteresser?
• Melder man sig syg til en eller til alle i studiegruppen?
• Hvordan vil I sikre, at alle får taletid og noget ud af arbejdet i studiegruppen? 
• Hvad er jeres ambitionsniveau i gruppen?
• Hvordan vil I sikre en god tone i gruppen? 

Punkterne er bearbejdet efter bogen: Andersen, M. L., & Overvad, E. T. (2020). Kunsten at studere til pædagog: Din guide til en god studietid. Akademisk Forlag. s.172

Gruppearbejde

For at studiegruppen kan blive til andet og mere end en ”snakkeklub”, er det vigtigt, at der til hvert møde er en, der tager ansvaret for at:

• Forberede dagsorden til mødet
• Hjælpe gruppen i gang 
• Guide gruppens samtaler og arbejde
• Notere beslutninger og aftaler
• Sørge for tidsstyring og en ordentlige afslutning

(Sørensen, K. A., & Petersen, E. B. (2019). Projektgruppen—Hvordan gør vi?. Samfundslitteratur. s. 65)

Dette gælder både, når I bruger hinanden som læsegruppe, og når I skal skrive en opgave sammen.
Gruppen skal aftale indbyrdes fra gang til gang eller for kortere perioder ad gangen, hvem der tager dette ansvar. Det er vigtigt, at ansvaret går på skift, så alle prøver, hvad det vil sige at sikre fremdrift og struktur på møderne.

Når det er en skriftlig opgave I står overfor, er det vigtigt at I detaljeret planlægger opgaven i forhold til, hvad de forskellige afsnit skal indeholde, og hvordan de skal forholde sig til hinanden.

Derefter kan det være en god ide at dele afsnittene ud i mellem jer. Vær opmærksom på løbende at diskutere og give feedback på hinandens afsnit og produkter. Det lærer både den, der giver feedback, og den, der har skrevet teksten mere af, og det giver bedre og mere sammenhængende opgaver.

Her nogle aktiviteter, der kan hjælpe jer til at strukturere arbejdet med studielæsningen i gruppen:

Lav talerunder

• Hvert gruppemedlem får et bestemt antal minutter til at udtrykke sit perspektiv på en given tekst. Først når alle har talt i det aftalte tidsrum, kan der diskuteres frit (Larsen, M. E., Matthiassen, J., Ørnbøll, J. K., Forchammer, J. B., & Refsgård, R. C. B. (2020). Skriv opgaver på socialrådgiveruddannelsen. Samfundslitteratur)

Tag diskussionsrunder

I kan diskuterer en tekst ud fra:

• Hvilke andre tekster har I læst til i dag eller til forrige gang, og hvordan spiller teksterne sammen?
• Hvilken rolle vil teksten kunne spille til eksamen?
• Hvad tror I jeres underviser vil sige om teksten og hvorfor?
• Hvilke begreber og temaer skal I huske fra teksten?
• Hvilke noter har I hver især skrevet til teksten?

(Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2018). Studiehåndbogen: For studiestartere på videregående uddannelser (3. udgave). Samfundslitteratur. s. 157)

Del notater    

• Del ansvaret for at tage notater til forskellige tekster ud i mellem jer.
• Del de færdige notater og fremlæg evt. indholdet for hinanden. 
• Det er dog en god ide, at alle gruppemedlemmer læser eller skimmer alle teksterne.

Hold oplæg for hinanden

• I kan i studiegruppen skiftes til at holde oplæg for hinanden. På den måde bliver I hver især tvunget til at sætte jer lidt grundigere ind i udvalgt stof.

Vidste du?

Forskning viser, at det at studere sammen med andre, gør det nemmere at forstå og huske fagligt stof. 

Tomes, J. L., Wasylkiw, L., & Mockler, B. (2011). Studying for success: Diaries of students’ study behaviours. Educational Research and Evaluation, 17(1), 1–12.

Feedback

En vigtig del af det at arbejde i en studiegruppe er at få og give feedback. Ofte er det skriftlige fremstillinger, du har brug for at få feedback på, og her kan fokus være på både form (den måde du har struktureret din opgave på) og indhold (om opgavens faglige pointer fremstår tydelige og velunderbyggede).

Undersøgelser viser, at man lærer mere ved at få feedback undervejs i skriveprocessen,  frem for på den færdige opgave. Når du får feedback på en opgave, du er i proces med, kan du nå at tage stilling til feedbacken og indarbejde den i opgaven. Hvis du først får feedbacken, når opgaven er klar til eller næsten klar til aflevering, kan det være svært at tage feedbacken til sig, og overskue andre ændringer end at sætte et ekstra komma ind hist og her (Andersen, M. L., & Overvad, E. T. (2020). Kunsten at studere til pædagog: Din guide til en god studietid. Akademisk Forlag. s. 197)

.

Hvis det føles sårbart for dig at vise dine ustrukturerede notater og halvfærdige studieprodukter frem, så husk på, at dine studiekammerater sikkert har det på samme måde – og selv om det er hårdt, så lærer du mere af at sætte dig selv lidt på spil og vise dine halvfærdige produkter frem.

Det kan også være en hjælp at tænke på, at teksten er et produkt, der er adskilt fra dig som person. Det er teksten, der får feedback og ikke dig.

Gode råd, til dig, der skal give feedback:

Gør det:

• Kærligt – peg på det positive. 
• Konkret – jo mere specifikt, du kan pege på, hvad der får dig til at sige, som du gør, desto lettere er det at anvende for modtageren. 
• Konstruktivt – giv hellere forslag til ændringer, fremfor at påpege svagheder.

Gode råd til dig der skal modtage feedback:

• Præsenter din opgaves emne
• Specificer, hvad du har brug for feedback på
• Fortæl, hvor du er i din proces
• Prøv om du kan være stille, når du modtager feedbacken. Ofte har man lyst til at kommentere eller forsvare sig undervejs, men det kan resultere i, at du ikke får alle feedbackgiverens pointer med.
• Afslut med at stille opklarende spørgsmål, og diskutere forskellige synspunkter indbyrdes.

von Müllen, R. (2018). Få og giv feedback. I L. Rienecker & P. S. Jørgensen (Red.), Studiehåndbogen: For studiestartere på videregående uddannelser (3. udgave, s. 161–165). Samfundslitteratur.

Hvis det føles svært at komme i gang med at give hinanden feedback, kan I starte med at pege på tre ting, der fungerer godt i teksten, og tre ting, der kan forbedres.

Konflikthåndtering

Alle studiegrupper vil opleve konflikter undervejs i deres samarbejde, og det er ikke farligt. Det vigtige er, hvordan I håndterer dem. En studiegruppe gennemgår ofte fire faser, fra den etableres, til den fungerer optimalt. Faserne kan være gode at kende til for at forstå de udfordringer og konflikter, man ofte løber ind i i en studiegruppe – og for at forstå, at hvis udfordringerne håndteres konstruktivt, kan studiegruppen komme styrket ud på den anden side.

I Forming fasen begynder gruppen at forme sig. Måske er der nogen i gruppen, der har brug for at markere sig særligt og andre, der trækker sig lidt. Det er her de første arbejdsmønstre og strukturer etableres, men ofte ud fra lidt for idealistiske forestillinger om samarbejdet i studiegruppen. 

Storming fasen er den konfliktfyldte fase. Det er her skjulte dagsordener og personlige ambitioner pludselig bliver tydelige. Hvis konflikterne i denne fase håndteres konstruktivt, er der grundlag for en stærk og frugtbar gruppestruktur.

I Norming fasen afklares de forskellige roller og ansvarsområder, og gruppen bliver stærk nok til at eksperimentere med forskellige samarbejdsformer.

I Performing fasen har gruppen opnået en fælles identitet, man er tilfredse med at arbejde sammen, og man kan sætte fælles mål i gruppen.
Tuckman gengivet i: Andersen, M. L., & Overvad, E. T. (2020). Kunsten at studere til pædagog: Din guide til en god studietid. Akademisk Forlag s. 166-167. 

Gode råd til at håndtere og tage konflikter i opløbet:

• Aftal, at det er alles ansvar at italesætte, hvis man ikke synes gruppearbejdet fungerer optimalt.
• Tag jævnligt en trivselsrunde i gruppen, hvor alle får mulighed for at sige, hvordan de synes, det går.
• Søg hjælp, hvis I ikke kan håndtere konflikten selv. Ræk ud efter jeres studievejleder eller underviser, det kan hjælpe at have en upartisk person som mægler.  

Gode råd til dig som gruppemedlem:

• Tag ansvar. Det er også dit ansvar, at tingene bliver lavet og samarbejdet fungerer.
• Sig fra, når dine grænser bliver overskredet, eller der er ting, du ikke synes fungerer i gruppen.
• Vær konstruktiv i din kritik. Fokuser altid på sagen og aldrig på personen
• Øv dig i at se tingene fra dine medstuderendes synsvinkel og prøv at rumme, at folk er forskellige.

Trivsel som studerende

At være studerende er en mangefacetteret oplevelse, og du vil i løbet af din studietid komme igennem hele følelsesregisteret og opleve glæde, stolthed og lykke, men også frustration, pressede perioder og at blive overvældet af indtryk. Et godt studieliv handler ikke kun om at bestå eksamener og blive færdig, men også om at trives, mens man studerer.

Her kan du få et par gode råd til at få det bedste ud af din studietid.  

Engagér dig
Det er en god ide at engagere dig i livet på studiet. Det handler først og fremmest om at møde op og
deltage i undervisning og arrangementer.

Tag initiativ, eller sig ja, når andre gør det, og vær med til at skabe et godt studiemiljø, hvor det sociale går hånd i hånd med det faglige. Det kunne f.eks. være ved at
lave sociale arrangementer for dit hold, starte en kageordning eller en anden fælles tradition.  

Du kan også blive en del af det studenterpolitiske arbejde eller arbejde frivilligt i de forskellige udvalg og foreninger på dit campus. Studiet er et godt sted at udvide dit sociale netværk, og det sociale har stor betydning for, hvor godt du trives på dit studie. 

Præstationspres

Mange studerende oplever i løbet af studiet præstationspres på den ene eller den anden måde. Nogle føler sig pressede af deres undervisere, familier eller medstuderendes forventninger, men oftest føler de sig mest presset af deres egne forventninger.

Vi kan ikke lade være med at sammenligne os med andre, men det er ikke konstruktivt, da vi ikke ved hvad andre har med i bagagen, og hvad de ellers slås med. Hvis du har meget høje forventninger til dig selv og stiller krav om, at alle aspekter af din studieindsats skal være perfekte, kan du godt blive overvældet, stresset og ked af det. 

Prøv i stedet at fokusere på:

• at have realistiske forventninger til dig selv
• at planlægge din tid, så der også er plads til sjov
• at bruge din energi på den del af studiet, som du virkelig brænder for
• ikke at være bange for at fejle. At fejle er en del af læringsprocessen

Vær god ved dig selv, og husk at udvise selvomsorg. Brug naturen til at tanke op, deltag i sociale fællesskaber og pas på dig selv og dit fysiske og mentale helbred. 

Vidste du?

Forskning viser, at angsten for at fejle kan lede til dårlig trivsel, og at man kan modvirke dette ved i stedet at stræbe efter succes på et grundlag af optimisme og tro på eget værd.

Martin, A. J., & Marsh, H. W. (2003). Fear of Failure: Friend or Foe? Australian Psychologist, 38(1), 31–38.

Du er ikke alene

Hvis du føler dig overvældet på studiet, så ræk ud:

• Tal med din underviser om, hvordan du kan prioritere, så du når det vigtigste først
• Tal med dine medstuderende, de er i samme båd som dig og kan støtte og hjælpe dig 
• Tal med din studievejleder, som kan rådgive og henvise til andre muligheder
• Tal med studenterorganisationer, hjælpetelefonlinjer og studenterrådgivning. Der findes forskellige tilbud i de fleste studiebyer

Brug dit netværk til at hjælpe dig gennem studietiden. Du behøver ikke klare det hele alene.

Udarbejdet af:

VIA Bibliotek, VIA University College