Digitalt referenceværktøj – bogen og artiklen
| De studerende introduceres til et digitalt referencehåndteringsværktøj.
De studerende introduceres til, hvordan de nemt kan tilføje referencer fra en artikel eller en bog ved at hente referencedata fra diverse søgeresultater og indsætte i et tekstbehandlingsprogram. Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst |
![]() |
|---|
KONTEKST
Det er nødvendigt i akademisk projekt- og skrivearbejde at kunne referere korrekt inden for en given referencestandard, så som Chicago, APA, Vancouver etc.
Det kan være et tidskrævende arbejde at gøre manuelt. Ved brug af et digitalt referencehåndteringsværktøj kan referencehåndteringen lettes, og tiden kan bruges til at fokusere på det indholdsmæssige i det akademiske skrivearbejde.
UDBYTTE
De studerende lærer at tage et digitalt referencehåndteringsværktøj i brug. De lærer at indsætte referencer og litteraturlister i et dokument ved hjælp af værktøjet.
De lærer, hvordan de importerer reference data ind i deres respektive referencebibliotek.
AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN
De studerende introduceres til et referencehåndteringsværktøj. De lærer at hente reference data fra deres søgninger, sat at anvende og indsætte disse data i deres dokument.
FØR AKTIVITETEN
- Hav egnede lokaler
- Bed de studerende om at oprette en konto i det valgte referencehåndteringsværktøj (f.eks. Zotero, Mandeley eller Endnotes)
AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN
- Bed de studerende logge ind i deres konto
- Vis i et tekstbehandlingsprogram, som det valgte referenceværktøj “taler” sammen med, hvor nemt man kan indsætte referencer, lave litteraturliste og vælger referencestandard for referencerne og litteraturlisten. Dette gøres for at sikre at de studerende ser gevinsten af værktøjet fra starten af aktiviteten
- Vis, hvordan man kan importere referencedata for en bog og en artikel fra institutionens bibliotekssøgemaskine
- Vis hvordan referencedata ser ud i referencehåndteringsværktøjets bibliotek – Husk at gøre opmærksom på, at det er meget vigtigt at de tjekker at al data er kommet med, for at sikre kvaliteten af referencerne og litteraturlisten, når data anvendes.
- Bed de studerende om selv at prøve at søge og importere to konkrete materialer, en bog og en artikel i institutionens bibliotekssøgemaskine
- Bed de studerende om at søge de samme to titler (eller to andre) frem i en anden database eller søgemaskine og ligeledes importere referencerne
- Saml op på, hvordan det gik med at finde og importere materialerne fra det nye søgested. Vis hvordan man gør det, for at sikre at alle ser, hvordan det kan gøres
- Vis hvordan de studerende installerer plugin/add-in i tekstbehandlingsprogrammet tilhørende det valgte referenceværktøj, og bed de studerende om at gøre det selv
- Vis igen i tekstbehandlingsprogrammet, hvordan man kan indsætte referencer, lave litteraturliste og vælge referencestandard for referencerne og litteraturlisten
- Bed de studerende at indsætte to referencer i et dokument, lave en litteraturliste og ændre referencestandard
EFTER AKTIVITETEN
Underviser fortæller hvor de studerende kan få mere at vide om referencehåndteringsværktøjet, hvis de vil vide mere. Her kan henvises til institutionens biblioteks kurser, hjemmeside eller referencehåndteringsværktøjets egen hjemmeside.
MATERIALER OG FORBEREDELSE
| Forberedelse | Materialer |
|---|---|
| Underviser beslutter hvilken referencestandard,, de studerende skal præsenteres for, eks. APA, Harvard, Vancouver osv. Her kan personlige præferencer, studieordning, institutionen o.l. være betydende for valget. | Sikre adgang til det valgte referencehåndteringsværktøj og tekstbehandlingsprogram |
| Underviser beslutter hvilket referencehåndteringsværktøj de studerende skal præsenteres for Her kan personlig præference, institutionslicens, holdning til open source/betalingsprodukt. være betydende for valget. Man kan evt. få vejledning hos sin institutionsbibliotek ift. dette valg. | |
Underviser sætter sig ind i hvordan man gør følgende i det valgte referencehåndteringsværktøj::
|
|
| Til dette kan der være hjælp at få på referencehåndteringsværktøjets egen hjemmeside eller ved institutionens bibliotek, hvis det valgte værktøj supporteres heraf. | |
| Underviser vælger de materialeeksempler, som de studerende skal søge frem og de eksempler på materiale, som vedkommende selv vil bruge | |
| Underviser vælger det andet søgested, som de studerende skal prøve selv at søge i. Dette søgested kan vælges ud fra hvilken database/søgemaskine der anvendes meget inden for den givne faglige retning |

UDFORMET AF
Charlotte Wind og Helle Brink, Aalborg Universitetsbibliotek
EKSTERNE RESSOURCER
Links til referencesystemer
https://refworks.proquest.com/
STAK PROJEKTET
Dette lærings element er en redigeret udgave af et læringsmønster fra forskningsprojektet STAK (Studerendes Akademiske Digitale Kompetencer).
Projektet udviklede gennem en særlig metode en række læringsmønster/forløb indenfor især informationskompetencer. Elementerne henvender sig
primært til undervisere enten som inspiration eller til at integrere direkte i undervisningen.
Hvis du er nysgerrig på metoden, kan du se den originale forskningshjemmeside på: https://web.archive.org/web/20251118005249/https://www.stak.dk/

