Intro til litteratursøgning i VIA Bibliotek
På kurset lærer du at:
- anvende VIAs Biblioteksportal og udvalgte databaser
- sortere dine søgeresultater
- afgrænse og udvide din søgning på Biblioteksportalen
- se om materialet er tilgængeligt og bestille det
- få fat i artikler
- finde danske forskere og igangværende forskning indenfor relevante forskningsfelter
- oprette ”alerts” på nye numre af tidsskrifter og på ønskede emner
Det tager ca. en time at gennemføre kurset.
allowfullscreen=”allowfullscreen”>
Inden du går igang med søgning, kan du med fordel gøre dig disse overvejelser:
- Vælg en problemstilling, som du gerne vil søge litteratur om, og formulér denne i et par sætninger.
- Udvælg centrale fagbegreber, som dækker aspekterne i din problemstilling.
- Hvilke kildetyper har du behov for (f.ex.: statistik, lærebøger, rapporter, fag- eller forskningsartikler)?
- Søger du efter dansk, skandinavisk og/eller international litteratur?
- Hvilken tidsperiode ønsker du at finde litteratur fra?
Trin 1: Søg på Biblioteksportalen (VIA Bibliotek)
Biblioteksportalen er dit udgangspunkt for litteratursøgning.
Her kan du søge efter bøger og artikler.
Du kan også finde hjælp til referencehåndtering, opgaveskrivning og søgning efter international forskning.
I videoen præsenteres bibliotekets hjemmeside og søgning i bibliotekets system (Primo)
Øvelser
- Søg på “Drop ambitionerne” og undersøg om bogen er hjemme på dit lokale VIA Bibliotek
Gå til: VIA Biblioteket - Brug ordbøger:
VIA har licens til en lang række fagordbøger. Du finder ordbøgerne ved at starte i Menu og vælge “Mit fagområde”.
Vælg her Leksika og ordbøger under Tværfaglige ressourcer: Ordbogen.com.
Søg på klasseledelse og se hvilke ordbøger du får opslag fra.
Trin 2: Få fat i artikler/bøger
På Biblioteksportalen kan du søge og få adgang til en stor mængde artikler og bøger.
Hvis du ikke har held til at finde – eller få adgang til – en ønsket kilde eller tekst, kan du lave en bestilling ved at udfylde en formular under “Fandt du ikke det du søgte?”:
Du kan få adgang til over 80 skandinaviske tidsskrifter i Scandinavian University Press .
Her kan du åbne artiklerne i PDF-format: https://www-scup-com.ez-aaa.statsbiblioteket.dk/
Øvelser på Biblioteksportalen
- Undersøg adgangsmulighederne for den danske artikel: Detektivarbejde – smerter og demens (Søg titel i søgefeltet)
- Find pdf-fil for artiklen: How Do You Use Problem‐Based Learning to Improve Interdisciplinary Thinking? New Directions for Teaching and Learning (Søg titel)
Hvis du ikke sidder på en VIA adresse, skal du have fjernadgang med WAYF (Where are you from). Her skal du vælge din institution
a. VIA University College
b. Brugernavn: Hele din VIA mail xxxxxx@via.dk
c. Password: samme som til din VIA mail og studienet
Trin 3: Find forskning
Forskning publiceres både som artikler, bøger og rapporter. Der er ikke ét sted hvor du kan finde det hele.
Forskningsportal.dk dækker publiceret litteratur fra danske universiteter, professionshøjskoler og andre forskningsinstitutioner. Du finder eksempelvis videnskabelige artikler, Ph.d.-afhandlinger, bogkapitler, præsentationer fra konferencer og undervisningsnoter. Du kan afgrænse din søgning til en specifik institution og en specifik dokumenttype. Videoen viser et kort eksempel på en søgning i Forskningsportal.dk
På Google scholar er det nemt at finde (for) meget information om dit emne. Du bør derfor lave en søgestreng med én parentes for hvert emneaspekt, hvor synonymer kombineres med OR, og emneaspekterne (parenteserne) kombineres med AND.
Til et projekt om oplevelsen af tryghed i palliative forløb, kan du at lave denne søgning på Google Scholar:
(trygghet OR tryghed) AND (palliativ OR hospice) AND (opplevelse OR oplevelse)
Hvis du vil finde tekster på flere sprog – skal du anvende søgeord fra flere sprog.
I nedenstående video kan du se hvilke andre databaser du kan anvende til at finde forskningslitteratur m.m.
Trin 4: Hold dig opdateret (alerts)
Hvis du gerne vil følge med i, hvad der udgives af artikler inden for dit fagområde, giver VIA Biblioteker dig flere muligheder for det.
Du kan modtage indholdsfortegnelser pr. mail, når der kommer et nyt nummer af dit favorittidsskrift. Mailen rummer links til artiklerne i fuld tekst.
Du kan også få en mail, når der publiceres nye forskningsartikler inden for dit fagområde.
Følg skandinaviske tidsskrifter:
Vil du følge et skandinavisk tidsskrift, kan du undersøge, om det er tilgængeligt via tidsskriftspakken Scandinavian University Press. Du kan tilgå platformen via bibliotekets ”Samlede ressourceliste”
Scandinavian University Press indeholder 86+ nordiske tidsskrifter og dertil e-bøger.
For at abonnere på et tidsskrift, skal du oprette en bruger under ”Sign in”.
Fra din konto vælges ”Alerts”. Marker det eller de tidsskrifter du vil følge og Submit.
Du vil fremadrettet modtage en mail, når der kommer et nyt nummer af tidsskriftet.
Det er også muligt at gemme en søgning du har lavet, og få besked når der udkommer nye artikler om emnet.
Du kan/bør søge på både danske, svenske og norske ord.
Følg et internationalt tidsskrift:
Følg forskning indenfor dit emnefokus:
I videoerne har du set eksempler på nogle af de databaser VIA har licenser til. Du kan kontakte biblioteket for rådgivning ift. andre kilder for emneovervågning inden for dit fokusområde.
Du kan også overvåge tidsskrifter ved hjælp af værktøjet BrowZine. I BrowZine bliver nye artikler tilgængelige tidligere, end du kan se dem via EBSCO, og du undgår mails i din indbakke.
Øvelse 1: Scandinavian University Press (tidligere Idunn):
- Vælg tidsskrift i Scandinavian University Press og opret E-postvarsling herpå
- Lav en søgning i Scandinavian University Press og opret ”E-postvarsling for søgetreff” under ”Lagrede søk”
Øvelse 2: Følg internationale tidsskrifter: – Hold dig opdateret med alerts
- Gå til Fagopdelte databaser => Samlet ressourceliste og find EBSCO (alfabetisk liste).
- Vælg adgang til EBSCO så du kommer ind.
- Alle EBSCO databaser er nu automatisk valgt.
- Gå til Research tools og vælg Publications authority.
- Du får nu en alfabetisk liste
- Søg på det tidsskrift som du ønsker at følge ved at indtaste titlen f.eks. “teaching in higher education” og søg med luppen.
- Når du har fundet det ønskede tidsskrift, klikker du på tidsskriftets titel (link)
- Du får nu set oplysninger omkring tidsskriftet og udfor titlen vælger du de tre prikker (yderst til højre) og vælger Create alert
- Log ind eller opret en gratis konto.
- Følg skabelonens anvisninger og til sidst vælger du Create alert.