Find fejl i søgesyntaks
Øvelse til studerende om søgesyntaks i PubMed

Formålet med læringselementet
Dette læringselement har til formål at aktivere de studerende (primært i auditoriumsundervisning) og give dem en forståelse for søgesyntaks i PubMed.
Kontekst
Elementet kan bruges som en engagerende øvelse i forbindelse med auditorium-undervisning i akademisk litteratursøgning. Der arbejdes her en søgning som allerede er gennemgået i den forudgående PubMed demonstration. Øvelsen fungerer dermed som repetition.
Udbytte
Øvelsen kan skaleres, men kræver ca. 5 minutter
Øvelsen kan gives til begynder niveau (BA), men kræver at de studerende er blevet præsenteret for PubMed søgeteknik (Pubmed demo) umiddelbart inden. Øvelsen virker bedst ved mere end 20 studerende gerne et helt auditorium.
Det er vores erfaring at øvelsen giver god energi i rummet, og at de studerende gerne vil deltage selv om man kan svare forkert på spørgsmålet.
Aktivitetens indhold og trin
Hver studerende får udleveret tre farvede kort, som de bruger til at stemme med. Det har den fordel at der ikke bruges tid på teknik og at de studerendes fokus bliver i rummet og ikke på skærmen.
På slides vises spørgsmålet og svarmuligheder. Derefter vises det korrekte svar.
Efter 3-5 spørgsmål i plenum er øvelsen slut.
Slides
Vi brugte nedenstående slides, men spørgsmålene kan nemt omformuleres til det søgeeksempel der er blevet gennemgået i PubMed demonstrationen.
FORBEREDELSE
| Forberedelse | |
|---|---|
| Underviser skal sikre sig at spørgsmålene svarer til den forudgående PubMed gennemgang, således at de studerende ikke bruger kræfter på at forstå et nyt eksempel. | |
| Underviser skal udlevere farvet papir til de studerende, så de kan stemme. Vi anbefaler at papiret er fordelt på bordene så der ikke bruges tid på dette inden øvelsen starter. | |
| Underviser skal tilrette opgaven og spørgsmål til de studerendes fagområde |